Indisk lammegryde

Denne skønne opskrift på lammegryde med tomat er både nem at lave og virkelig smagfuld. Lammekødet får lov til at simre i gryden med løg, tomater, hvidløg og jalapenos, og hele herligheden toppes af med frisk persille og serveres med ris, kartofler eller brød.

Til 8 personer
  • 800 g lammekød i tern
  • 2 spsk mel
  • 2 spsk olivenolie
  • 500 g løg
  • 7 fed hvidløg
  • 2 spsk garam masala
  • 700 g tomater
  • 2 jalapeños (friske)
  • 1 l vand
  • bredbladet persille

Vend lammekødet i melet. Varm olivenolien op i en gryde, og steg lammekødet heri ved høj varme. Det må gerne steges ad flere omgange. Sæt kødet til side.

Skær løgene i skiver, og svits dem i gryden. Knus hvidløgene og tilføj dem, når løgene begynder at blive gennemsigtige. Lad dem svitse med i 2-3 minutter.

Tilsæt garam masala, og lad det svitse med i et par minutter.

Skær tomaterne i mindre stykker. Skær jalapenos i skiver, og fjern evt. hinder og kerner, hvis du ikke vil have, at retten bliver alt for stærk.

Tilsæt tomater og jalapenos sammen med det tilsidesatte lammekød og vandet.

Lad retten simre ved middelvarme i en times tid.

Hak persillen groft, og server den sammen med lammegryden.

Tilbehør
Lammegryden kan serveres med ris eller kartofler eller som suppe med lidt godt brød til.

Indsendt af
d.
05.01.19.
Kategori:
Indsendt af
d.
05.01.19.
Kategori: