Indisk ret kylling og langtidsbagt aubergine

Dejlig indisk ret med kylling og langtidsbagte auberginer, som får en nærmest cremet konsistens p.g.a. langtidsstegningen.

xxxxxxxiixii
3,0  –  1 stemmer  –  Stem her
Til 4 personer
  • 2 auberginer
  • 2 squash - skal nok være i fine tern
  • 2 løg eller rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • 300 g cherrytomater eller andre små tomater
  • 4 spsk olie
  • 4 spsk garam masala (eller lige dele spidskommen, koriander, gurkemeje og karry)
  • salt
  • peber
  • ca. 400 g kyllingeinderfilet
  • Evt. lidt frisk persille til drys

Derudover skal du bruge

  • sølvpapir til at dække fadet

Tænd ovnen på 200 grader.

Skyl auberginerne og skær dem i mundrette stykker.

Skyl squashene og flæk dem på langs. Skær de bløde kerner i midten fra, eller skrab dem ud med en ske. Skær squashene i fine tern.

Pil løg og hvidløg. Skær løgene i både og hvidløgene i skiver. Skyl tomaterne og skær dem i halve.

Bland alle grøntsagerne sammen i et ildfast fad og hæld olien over. Krydr med garam masala, salt og peber. Bland godt rundt, så olie og krydderi fordeles på grøntsagerne.

Dæk fadet med sølvpapir og sæt det i ovnen i 2½ time ved 200 grader.

Tag fadet ud af ovnen og læg kyllingeinderfileterne ovenpå. Krydr med salt og peber, og dæk fadet med sølvpapir igen. Sæt fadet i ovnen i yderligere ca. 20 minutter eller til kyllingen er gennemstegt.

Drys evt. med lidt friskhakket persille, og servér f.eks. med ris eller couscous og chutney eller raita.

Indsendt af
d.
06.03.19.
Kategori:
Indsendt af
d.
06.03.19.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem