Karamel af kondenseret mælk uden dåse
Sådan kan du koge kondenseret mælk til karamel direkte i gryden (uden dåse). Det er både en hurtig måde og så ødelægger det ikke din gryde.
Ingredienser
til 1 portion- 1 ds kondenseret mælk à 400 gram
Sådan laver du karamel af kondenseret mælk direkte i gryden
Hæld kondenseret mælk i en gryde (brug gerne en tykbundet gryde).
Tænd på middel varme og rør konstant i gryden, så det ikke brænder på. I starten kan du godt skrue lidt højere op, men skru ned igen så snart det begynder at blive varmt, for ellers brænder det meget nemt på.
Efterhånden som det tykner kan du også skrue ned for varmen.
Jo mere du lader det koge ind, desto mere fast bliver karamellen. Husk også at det bliver endnu mere fast når det køler af.
Fakta om opskriften
Måltid: Dessert
Oprindelse: Det argentinske køkken
Tidsforbrug: (så den er hurtig at lave)
Næringsindhold for karamel af kondenseret mælk
1 dåse med ca. 400 gram kondenseret mælk (vægt inden kogning) har følgende samlede næringsindhold:
Kalorier: 1255 kcal
Kulhydrater: 218 gram
Fedt: 34 gram
Protein: 30 gram
Kalorier: 1255 kcal
Kulhydrater: 218 gram
Fedt: 34 gram
Protein: 30 gram