Cremet kyllingesuppe med kyllingefilet og grøntsager

Lækker kyllingesuppe med en fantastisk fyldig smag fra de mange grøntsager, tacokrydderi og tomatpuré. Et lille skvæt fløde gør den dejligt cremet og afrunder smagen helt perfekt.

Til 2 personer
  • 2 kyllingefileter
  • salt
  • peber
  • 4 spsk olie
  • 1/2 bdt forårsløg
  • 150 g gulerødder
  • 200 g kartofler
  • 1 peberfrugt
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk tacokrydderi
  • 100 g tomatpuré
  • 6 dl vand
  • 2 hønsebouillonterninger
  • 1 1/2 dl fløde

Krydr kyllingefileterne med salt og peber, og steg dem af i halvdelen af olien i en gryde, til de er gennemstegte. Tag dem op, og gem dem til senere. Imens kyllingen steger, kan du forberede grøntsagerne.

Skyl forårsløg, og snit dem fint. Gem noget af den grønne del til servering.

Skræl gulerødder og kartofler, og skær begge dele i mundrette tern.

Skyl peberfrugt, og skær også denne i små tern.

Svits grøntsagerne i den resterende mængde olie i fem minutter. Pil hvidløg, og pres det over grøntsagerne i gryden.

Tilsæt tacokrydderi og koncentreret tomatpuré, og lad det svitse med et par minutter.

Tilsæt dernæst vand og hønsebouillonterninger, og bring det i kog. Lad det koge ca. 20 minutter, til kartofler og gulerødder er møre.

Riv eller skær imens den stegte kylling i mundrette stykker. Kom kyllingen i suppen sammen med fløden, og lad det simre i fem minutter, til kyllingen er varmet igennem. Smag til med salt og peber, og servér.

Indsendt af
d.
15.02.21.
Kategori:

Næringsindhold for kyllingesuppen

pr. personhele portionen
Kalorier872 kcal1745 kcal
Kulhydrat39 g79 g
Protein36 g71 g
Fedt62 g124 g
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem