Limekage med ostecreme

Skøn limekage, der både er dejligt syrlig og sød og har den lækreste ostecreme på toppen. Kagen er ovenikøbet utrolig nem og hurtig at bikse sammen.

Til 1 springform

Limekage

  • 80 g smør
  • 1 1/2 dl creme fraiche
  • saft af 2 limefrugter
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 175 g sukker
  • 150 g hvedemel
  • 3/4 tsk natron
  • 1/2 dl mælk

Ostecreme

  • 175 g flødeost
  • 75 g creme fraiche
  • saft af 2 limefrugter
  • 1/2 vaniljestang
  • 85 g flormelis

Forslag til pynt

  • skiver af limefrugt

Limekage:
Forvarm ovnen til 180 grader.

Smelt smørret, og lad det køle lidt af.

Kom creme fraiche op i en skål sammen med limesaft, vaniljesukker og sukker. Pisk det sammen. Sigt hvedemel og natron i, og pisk det kort sammen til en homogen masse. Rør mælk og det smeltede smør i.

Smør en springform (ca. 24 cm i diameter), og hæld dejen heri. Bag kagen i 25-30 minutter. Lad den køle helt af, inden ostecremen kommes ovenpå.

Ostecreme:
Pisk flødeost, creme fraiche og limesaft sammen.

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Brug lidt af flormelissen til at skille kornene ad. Kom dem op til flødeosten, og sigt resten af flormelissen i.

Pisk grundigt, og sæt cremen i køleskabet i ca. 30-60 minutter, så den kan sætte sig lidt.

Fordel ostecremen på limekagen, og stil den på køl indtil servering. Pynt evt. kagen med friske limeskiver.

Indsendt af
d.
03.10.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
03.10.17.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem