Rabarberhorn

De lækreste rabarberhorn, der gemmer på dejligt marcipanfyld og små tern af syrligt-søde rabarber. Kærnemælk gør dejen ekstra blød og lækker, så hornene er mindst lige så gode dagen efter, man har bagt dem.

Til 14 stk
  • 50 g smør
  • 1 1/2 dl kærnemælk
  • 20 g gær
  • 1 æg
  • 25 g sukker
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 1 knsp salt
  • 350 g hvedemel (+ lidt ekstra til udrulning)

Rabarberfyld

  • 75 g rabarber
  • 1 spsk sukker

Marcipanfyld

  • 75 g marcipan
  • 50 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 50 g smør (blødt)
  • evt. 50 g hvid chokolade

Derudover

  • 1 æg til pensling
  • evt. mandler (hakkede)
  • evt. sukker

Smelt smørret, og rør det sammen med kærnemælken. Tjek, at blandingen kun er lun, og rør dernæst gæren godt ud heri.

Tilsæt æg, sukker, vaniljesukker, salt og hvedemel, og ælt dejen godt sammen i 8-10 minutter, til du har en glat og blød dej.

Dæk skålen med et viskestykke, og lad den hæve i ca. 1 time, til den er fordoblet i størrelse. Forbered fyldet, imens dejen hæver.

Skyl rabarberne, og skær dem i helt små tern. Vend dem med sukker, og lad dem stå og trække.

Ælt marcipan, sukker, vaniljesukker og det bløde smør sammen til en homogen masse. Hak evt. hvid chokolade, og bland det i marcipanfyldet.

Rul dejen ud til én lang strimmel på ca. 15x45 cm, og skær den i trekanter. Fordel først marcipanfyld og dernæst rabarber på den brede ende af trekanterne, og rul dem sammen til horn.

Lad dem efterhæve ca. 30-45 minutter. Pisk ægget sammen, og pensl rabarberhornene grundigt. Drys evt. med hakkede mandler og sukker, og bag dem ved 190 grader i ca. 14-15 minutter, til de er gyldne og gennembagte.

Se også:
Jeg kan også klart anbefale denne lækre rabarbercrumble.

Indsendt af
d.
20.05.20.
Kategori:
Indsendt af
d.
20.05.20.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem