Low FODMAP chokoladekage

Hurtig, nem og super lækker - den her Low FODMAP chokoladekage er intet mindre end drøngod. Den har en dejlig chokoladesmag, og så er den tilmed både gluten- og laktosefri.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • Konsistensen på low fodmap kagen bliver super luftig og lækker.
Til 1 form
  • 100 g mørk chokolade
  • 3 æg
  • 150 g rørsukker
  • 4 spsk kakaopulver
  • 50 g havremel (Hvor kan jeg købe det?)
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 1/2 dl olie

Forvarm ovnen til 180 grader.

Smelt chokoladen over vandbad, og lad den efterfølgende køle lidt af, imens resten forberedes.

Pisk æg og rørsukker til en lys og luftig masse.

Sigt kakaopulver, havremel, bagepulver og salt i æggemassen, og vend det forsigtigt sammen.

Vend den smeltede chokolade og olien i dejen.

Kom dejen op i en form (ca. 20x20 cm) beklædt med bagepapir.

Bag chokoladekagen i 25 minutter, til den er gennembagt.

Lad gerne kagen køle lidt af inden servering.

Serveringsforslag
Kagen kan sagtens spises for sig selv, men den bliver ekstra lækker med lidt friske jordbær og laktosefri flødeskum til.

Se også
Er du lækkersulten efter mere, kan jeg anbefale denne lækre low fodmap dessert.

Indsendt af
d.
07.09.21.
Kategori:

Hvor kan jeg købe havremel?

Havremel kan ofte findes i de større supermarkeder, men du kan også købe det billigt her [annonce]

Fakta om opskriften

Måltid: Kage
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Hvor mange stykker bliver der: Du kan skære 9 store stykker af kagen eller 12 mindre stykker.

Næringsindhold for chokoladekagen

pr. stykkehele kagen
Kalorier179 kcal2143 kcal
Kulhydrat18 g220 g
Protein3 g42 g
Fedt10 g116 g


Næringsindholdet pr. stykke er baseret på, at chokoladekagen skæres i 12 stykker.

Hvor mange stjerner giver du?
Stem