Nem kylling i tomat

Utrolig nem gryderet med møre bidder af kylling svøbt i en mildt krydret tomatsauce. Den er både børnevenlig og kan spises af de fleste kræsne sjæle. Ønsker du en kraftigere smag, kan du evt. tilsætte en smule chili og hvidløg.

xxxxxxxxxii
4,0  –  1 stemmer  –  Stem her
Til 6 personer
  • 2 1/2 løg
  • rapsolie til stegning
  • 4 kyllingefileter
  • 2 ds hakkede tomater
  • 1/2 l vand
  • 2 bouillonterninger
  • salt
  • peber
  • basilikum eller oregano

Skær løgene i smalle både og steg dem gyldne i olie på en pande. Tag dem op fra panden og kom dem i en gryde.

Skær kyllingefileterne i mundrette bidder (på ca. en fingers tykkelse). Brug olien fra løgene til at stege kyllingebidderne gyldne i. Kom dem derpå op i gryden.

Tilsæt de hakkede tomater og lad det koge op. Kom vand, bouillon og krydderier i. Lad det snurre i ca. en halv time. Smag saucen til og krydr evt. med yderligere salt og peber.

Server f.eks. med ris.

Indsendt af
d.
20.01.14.
Kategori:
Indsendt af
d.
20.01.14.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem