Nem LCHF gullaschsuppe uden kartofler

Super nem gullaschsuppe med hakket oksekød - uden kartofler, så den er LCHF.

Til 4 personer
  • 3 spsk olie
  • 400 g hakket oksekød
  • 4 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 400 g gulerødder
  • 3 peberfrugter
  • 6 spsk paprika
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 l vand
  • 1 bouillonterning
  • salt
  • peber
  • creme fraiche til servering

Varm olien op i en gryde og brun det hakkede oksekød ved høj varme.

Pil løg og hvidløg. Hak løgene og skær hvidløgene i tynde skiver. Kom begge dele i gryden, og lad det stege ved middel varme.

Skræl gulerødderne, skær dem i halve skiver og kom dem i gryden. Skyl peberfrugterne, skær dem i grove tern og kom dem ligeledes i gryden.

Tilsæt paprika og rør godt rundt. Tilsæt hakkede tomater, vand og bouillonterning. Lad gullaschsuppen simre i 10-20 minutter eller til gulerødderne er møre.

Smag til med salt og peber og server med creme fraiche.

Indsendt af
d.
13.11.19.
Kategori:

Andet kød til gullaschsuppe

Normalt bruger man jo oksekød i tern og det kan man også sagtens gøre i denne gullaschsuppe. Jeg synes bare det er nemmere med hakket oksekød for så behøver suppen ikke at simre så længe.

Indsendt af
d.
13.11.19.
Kategori: