Nem pizza på tortillapandekager

Det tager ikke mange minutter at lave denne utroligt nemme pizza på tortillapandekager. Det kræver bare et par pandekager og dit yndlingsfyld – her er fyldet skinke, ost og champignon.

Til 2 personer
  • 2 tortillapandekager
  • 6 spsk pizzasauce
  • 225 g revet ost
  • 100 g champignoner
  • 200 g skinkestrimler
  • salt
  • peber

Tænd ovnen på 200 grader. Læg tortillapandekagerne på et stykke bagepapir, og fordel pizzasaucen på dem. Drys halvdelen af osten over.

Rens champignonerne, og skær dem i skiver. Fordel skinke og champignonskiver på pizzaerne. Drys resten af osten på toppen, og krydr med lidt salt og peber.

Bag pizzaerne i ca. 10 minutter, eller til osten er smeltet – pas på, at de ikke bliver for mørke i kanten.

Du kan også lave super nemme pizzaer med pitabrød - se f.eks den her opskrift.

Indsendt af
d.
17.11.16.
Kategori:
Indsendt af
d.
17.11.16.
Kategori: