One pot paella med kylling og chorizo

Send smagsløgene sydpå med denne lækre one pot paella med kylling og chorizo. En ret, der ikke bare er fuldstændig proppet med smag, men også super nem at bikse sammen, så den er perfekt til dage, hvor man ikke gider bruge uanede mængder tid i køkkenet.

Til 3 personer
  • 3 peberfrugter
  • 2 rødløg (små)
  • 3 fed hvidløg
  • 450 g kyllingeinderfilet
  • 2 spsk paprika
  • salt
  • peber
  • lidt olie til stegning
  • 60 g chorizopølse
  • 225 g ris
  • 120 g frosne ærter
  • 4 1/2 dl vand (kogende)
  • 600 g tomatsauce
  • 1 hønsebouillonterning
  • 1 bdt persille
  • evt. 1 citron til servering

Start med at forberede grøntsagerne. Skyl peberfrugter, og pil rødløg. Snit begge dele fint (husk at fjerne kerner og hvide hinder fra peberfrugterne). Pil hvidløg, så de er klar til at komme i retten. Sæt grøntsagerne til side.

Krydr kyllingeinderfileterne med halvdelen af paprikaen samt salt og peber, og brun dem af i lidt olie ved høj varme. Tag dem op og sæt dem til side.

Skær chorizo i tern, imens kyllingen bruner. Kom evt. lidt mere olie på panden, og steg chorizoen sprød heri. Efterfølgende kan du vælge at tage chorizoen op af retten, så den forbliver sprød, eller lade den blive i retten. Jeg lod den blive i retten, så den afgiver masser af smag.

Svits herefter peberfrugter og rødløg, til de begynder at blive lidt bløde - det tager ca. fem minutter. Pres hvidløget over grøntsagerne, og tilsæt det til retten sammen med den resterende mængde paprika. Svits det med et minuts tid.

Tilsæt ris, ærter, kogende vand og tomatsauce, og smuldr hønsebouillonterningen i. Bring det til at simre, og rør godt rundt.

Læg kyllingeinderfileterne ovenpå sovsen og tryk dem lidt ned. Lad retten simre i ca. 25 minutter, til risene er møre. Rør forsigtigt rundt i one pot retten nogle gange undervejs, så risene ikke koger fast.

Hak persille, og skær citronen i både. Drys paellaen med persille umiddelbart inden servering, og servér med frisk citron til.

Se også:
Denne kanongode græske one pot med kylling og ris.

Indsendt af
d.
19.08.20.
Kategori:

Næringsindhold for paella'en

pr. personhele portionen
Kalorier774 kcal2323 kcal
Kulhydrat90 g270 g
Protein52 g157 g
Fedt20 g60 g
Indsendt af
d.
19.08.20.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem