Pastasalat med kylling og bacon

Det her er ikke en af de trivielle pastasalater, hvor pastaen blot er drysset med et par grøntsager; pastaen optræder i stedet på lige fod med aromatiske aktører som marineret kylling, sprød bacon og delikate artiskokhjerter. Smag forskellen.

Til 4 personer
  • 100 g bacontern
  • 3 gulerødder
  • 1/2 agurk
  • 1/2 gul peberfrugt
  • 1/2 orange peberfrugt
  • 150 g oliven
  • 250 g pasta (jeg brugte penne pasta)
  • 2 kyllingebryster
  • 8 blommetomater
  • 50 g rucola
  • 10 artiskokhjerter fra glas
  • 1 kugle mozzarella ost

Marinade til kyllingen

  • 2 tsk salt
  • 2 tsk peber
  • 2 tsk oregano
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 spsk chilipulver
  • 1 spsk honning

Pastaen koges efter anvisningen på posen.

Baconen ristes på panden og lægges derefter til afdrypning på en tallerken med køkkenrulle.

Kyllingen skæres i tern, lægges i en plastiskpose og rystes sammen med marinaden. Derefter puttes de på den varme pande og steges til de er gennemstegt.

Alle grøntsagerne skæres i små tern, det sammen gælder artiskokker og mozzarella. Tomater skæres i kvarte.

Pastasalaten blandes sammen i en skål. Den afdryppede bacon kan enten blandes i eller drysses over ved servering - jeg drysser dem over for så forbliver de sprøde.

Indsendt af
d.
05.06.13.
Kategori:
Indsendt af
d.
05.06.13.
Kategori: