Rødbeder i airfryer
Se hvor lang tid rødbeder skal have i airfryer, og hvordan du laver dem, så de bliver helt perfekte.
Ingredienser
til 2 personer- 800 g rødbeder
- 2 spsk olie
- salt
- peber
Sådan tilbereder du rødbeder i airfryer
Skræl rødbederne og skær dem i stave. Vend dem sammen med olien i en skål eller en frysepose (du kan også bruge en oliespray). Krydr med salt og peber.
Temperatur og tid
Kom rødbederne i airfryer-kurven og bag dem ved 180 grader i 18-22 minutter, eller til de er møre og har en lækker overflade. Ryst kurven et par gange undervejs, så alle rødbederne bliver lækre på alle sider. Bagetiden kan afhænge af hvor godt din airfryer varmer, så hold godt øje med rødbederne til sidst, så de ikke får for meget.
Du kan også lave andre rodfrugter i airfryer'en: Bagte rodfrugter i airfryer
Bagte rodfrugter i airfryer
Bagning sammen med andre grøntsager
Du kan sagtens bage rødbederne sammen med andre grøntsager, men pas på at du ikke fylder for meget i kurven - airfryer'en virker bedst, hvis luften kan cirkulere.
Vær også opmærksom på, at forskellige grøntsager har forskellige tilberedningstider:
Gulerødder og rødbeder: Gulerødder skal ikke have lige så lang tid som rødbeder, så start med at give rødbederne 5 minutter i airfryer'en inden gulerødderne kommes i.
Kartofler og rødbeder skal have nogenlunde lige lang tid, så dem kan du godt tilberede sammen fra starten af.
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet: 
Bagetid: 
Samlet tid: 
Næringsindhold for bagte rødbeder i airfryer
| pr. person | total | |
|---|---|---|
| Kalorier | 332 kcal | 664 kcal | 
| Kulhydrat | 38 g | 77 g | 
| Protein | 7 g | 14 g | 
| Fedt | 15 g | 29 g | 
