Stegte nudler med grøntsager

Den her lækre vegetarret med stegte nudler, grøntsager og æg passer perfekt på dage, hvor det lige skal gå lidt stærkt med madlavningen. Den er uhyre simpel, men den smager helt forrygende.

Til 2 personer
  • 1 løg
  • olie
  • 2 gulerødder
  • 8 svampe
  • 3 forårsløg
  • 3 håndfulde spinat
  • 90 g risnudler
  • 3 spsk sojasauce
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk sesamolie
  • 2 æg
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • sesamfrø (gerne ristede)

Skær løget i ringe, og steg dem i olie på en pande ved middelvarme.
Brug en kartoffelskræller til at lave lange, tynde strimler af gulerødderne, og steg dem sammen med løgene.
Rens svampene, og skær dem i skiver. Steg dem sammen med gulerødderne og løgene, til løgene er blevet glasagtige, og svampene er møre.
Hak forårsløg, og gem den grønne del til servering. Tilsæt den hvide del i stegepanden sammen med spinaten.
Kog risnudlerne efter pakkens anvisning, og si vandet fra.
Bland sojasauce, sesamolie og sukker.
Skub grøntsagerne ud i siderne af stegepanden, og steg æggene i midten. Bland det hele sammen, og tilsæt risnudlerne. Hæld sojablandingen over, og lad det hele stege sammen i ca. 2 minutter.
Hak koriander, og bland halvdelen af dem i retten.
Server de stegte nudler med et drys af koriander, forårsløg og sesamfrø på toppen.

Tip:
Sesamfrøene kommer til at smage af mere, hvis de bliver ristet på en tør pande.

Indsendt af
d.
08.10.18.
Kategori:
Indsendt af
d.
08.10.18.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem