Sunde wraps med kylling

Super simple og sunde wraps med kylling, spidskål og gulerødder samt hytteost, så de er fyldt med vitaminer, fibre og protein. Du kan selv vælge, om kyllingen skal tilberedes på panden eller i ovnen - begge dele fungerer rigtig godt.

xxxxxxxiixii
3,0  –  1 stemmer  –  Stem her
Til 2 personer

Kylling

  • 2 kyllingefileter
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk sojasauce
  • 1 spsk olie
  • peber

Øvrige ingredienser

  • 1/4 spidskål
  • 4 gulerødder
  • 1/2 bdt forårsløg
  • 4 fuldkornstortillas
  • 300 g hytteost

Bank kyllingefileternes tykke ende lidt fladere. Pil hvidløg, pres det, og rør det sammen med sojasauce og olie. Krydr med peber, og vend kyllingen i marinaden. Steg enten kyllingefileterne i ovnen ved 220 grader i 25-30 minutter, eller på en pande ved middelhøj varme, til de er helt gennemstegte. Skær kyllingefileterne i tynde skiver.

Fjern stokken fra spidskålen, og snit det helt fint. Skræl gulerødder, og riv dem. Skyl forårsløg, og snit dem fint.

Varm tortillapandekagerne kort, så de bliver lidt blødere i det. Smør dem med hytteost, og fordel grøntsager og kylling herpå. Rul stramt sammen til wraps - så er de klar til servering.

Indsendt af
d.
17.12.18.
Kategori:

Næringsindhold for de sunde wraps

pr. wrappr. personhele portionen
Kalorier412 kcal824 kcal1649 kcal
Kulhydrat31 g62 g124 g
Protein32 g65 g131 g
Fedt13 g27 g55 g
Indsendt af
d.
17.12.18.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem