Vafler med fløde

Fantastisk sprøde og gyldne vafler med fløde, som tilføjer en dejlig smag. Det tager ingen tid at bikse dejen sammen, så du kan have vaflerne klar i en ruf. Har du nogle tilovers, er de næsten som nybagte efter en lille tur i ovnen eller på brødristeren. Servér dem for sig selv eller evt. med flødeskum eller vaniljeis til.

Til 14 stk
  • 160 g smør
  • 325 g hvedemel
  • 160 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 dl fløde
  • 2 æg
  • 4 1/2 dl mælk

Smelt smørret i en gryde, og lad det køle en smule af.

Pisk imens hvedemel, sukker, vaniljesukker og bagepulver sammen med fløde og æg samt halvdelen af mælken. Pisk derefter det smeltede smør i dejen sammen med resten af mælken.

Bag vaflerne i et vaffeljern, til de er sprøde og gyldne.

Indsendt af
d.
16.03.16.
Kategori:
Indsendt af
d.
16.03.16.
Kategori: