Sunde vafler med hytteost

Super enkle og sunde vafler med hytteost og chiafrø. De er helt uden tilsat sukker, men de smager stadig sødt og er derfor et rigtig fint alternativ til almindelige vafler.

Til 10 stk
  • 6 æg
  • 250 g hytteost
  • 2 bananer (modne)
  • 2 dl fuldkornsspeltmel
  • 2 dl havregryn
  • 2 dl mælk
  • 2 spsk chiafrø
  • 2 tsk bagepulver
  • 4 spsk olie
  • 1 tsk vaniljepulver

Bland æg og hytteost i en stor skål, og tilsæt de øvrige ingredienser. Blend dejen så jævnt som muligt med en stavblender. Du kan også komme det hele op i en foodprocessor eller blender, hvis du ikke har en stavblender. Lad dejen hvile i ca. 15 minutter.

Bag de sunde vafler i et vaffeljern, til de er gyldne.

Indsendt af
d.
19.01.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
19.01.17.
Kategori: