Limonade
Limonade kan laves både med saft fra limefrugter og citroner alt efter hvad man foretrækker. Drikken kan varieres, men består som her oftest af frugtsaft, vand og sukker.
- 3 økologiske limefrugter
- 2 spsk rørsukker
- 6 dl vand
- 10 isterninger
Skyl limefrugterne godt og skær den i både. Kom dem i en kande, og brug en morter eller lignende til at presse lidt af saften ud af dem. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør rundt, indtil sukkeret er opløst. Serveres straks.
Kan også opbevares i køleskabet, men så skal du vente med at putte isterningerne i, til lige inden serveringen.