Mørbrad med appelsinsky

En velsmagende opskrift på mørbrad med appelsinsky. De lækre ingredienser giver en helt særlig smagsoplevelse.

Til 4 personer
  • 1 mørbrad
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk peber
  • 2 tsk timian
  • skallen fra 1 økologisk appelsin
  • saften fra 1 appelsin
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 1 spsk olie
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk salt

Mørbraden afpudses. Hvidløgsfedene og appelsinskal rives på den grove side af et rivejern. Revet hvidløg og appelsinskal blandes med peber og timian i et ovnfast fad. Mørbraden gnides med blandingen, og lægges i det ovnfaste fad.

Hvidvinseddike og friskpresset appelsinsaft røres sammen og hældes over mørbraden. Kom film over det ovnfaste fad, og lad det trække et par timer i køleskabet.
Ovnen tændes på 200 grader. Mørbraden brunes i olien i en gryde. Der slukkes for gryden og mørbraden lægges tilbage i det ovnfaste fad, og marinaden hældes over i gryden.

Mørbraden pensles med honning og der drysses med salt, hvorefter mørbraden steges i ovnen i en halv time. Hæld kødskyen over i gryden med appelsinmarinaden. Lad derefter mørbraden trække tildækket mens du varmer appelsinskyen godt igennem. Der kan evt. tilsættes lidt kulør så skyen får farve.

Indsendt af
d.
30.01.03.
Kategori:
Indsendt af
d.
30.01.03.
Kategori: