Pizza - Opskrift på pizza

Spændende opskrift på pizza med saftigt fyld af oksekød, klassisk krydret og blandet med tomatpuré, så det helt sikkert ikke bliver tørt. En simpel og populær variant, som man aldrig går galt i byen med.

Til 2 personer

Bund

  • 1/2 pk gær
  • 1/2 dl vand (lunken)
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl grahamsmel

Fyld

  • 100 g hakket oksekød (højst 10 % fedt)
  • 1 løg (lille)
  • 1 spsk tomatpuré
  • oregano eller timian
  • salt
  • peber
  • 2 tomater
  • 80 g ost (mager)

Opløs gæren i vandet. Kom olie og salt i og bland derpå gradvist hvede- og grahamsmelet i. Ælt dejen grundigt. Lad den hæve med et viskestykke over i omtrent 1 time.

Imens gøres fyldet klar. Steg oksekødet på en pande uden fedtstof til det har taget farve. Fjern skrællen fra løget, hak det og lad det stege med. Kom tomatpuré og krydderier i blandingen på panden.

Skær tomaterne i skiver.

Del dejen i to lige store dele, som begge rulles ud til pizzabunde. Den kan også laves til én, større pizzabund.

Spred kødmikset ud over bundene. Læg tomatskiver ovenpå og top med osten.

Sæt pizzaen i ovnen ved 200 grader i omtrent 20 min.

Indsendt af
d.
17.05.03.
Kategori:
Indsendt af
d.
17.05.03.
Kategori: