Nem æblekage i ovn
Dejlig æblekage, der bages i ovnen med æblebåde på toppen, så kagen kommer til at se ekstra fin ud. Kagen er overraskende nem, og den smager ekstra godt med en lille klat creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis til.
Ingredienser
til 8 personer- 100 g smør
- 1 dl sukker
- 2 æg
- 1 1⁄2 dl mel
- 1 tsk bagepulver
- Evt. 1 tsk citronsaft
- 1 1⁄2 æble
- 2 spsk sukker til at drysse på toppen
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 200 grader.
Pisk smør og sukker sammen, og pisk derefter æggene i et ad gangen. Rør mel og bagepulver i, og tilsæt til sidst citronsaft.
Fyld dejen i en smurt tærteform (ca. 32 cm i diameter).
Skær æblerne i tynde både, og fordel dem på toppen af dejen. Drys med sukker, og bag æblekagen nederst i ovnen i ca. 25 minutter eller til den er gylden.
Jeg kan også anbefale de her nemme æblekager:
Æblekage med crumble
Svampet æblekage i bradepande