Hurtig grøntsagstærte

Bare rolig. Du går ikke ned med stress, selvom du har en længsel efter en lun og laber grøntsagstærte. Har du travlt, kan du sagtens købe tærtedejen færdiglavet i supermarkedet og resten tager ikke lang tid. Tærten kan både serveres til aftensmad med en god salat, til frokost dagen derpå eller som del af en buffet.

starstarstarstarstar
5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
Til 3 personer
  • 1 tærtedej (færdig)
  • 1 peberfrugt
  • 1/2 løg eller rødløg
  • 1/2 squash
  • 6 æg
  • 2 dl mælk
  • salt
  • peber

Kom tærtebunden i et tærtefad. Skær peberfrugten i ringe eller strimler. Snit løget. Halvér squashen på langs og skrab kernerne ud med en ske. Skær squashen i strimler/stave.

Pisk æg og mælk sammen i en skål og tilsæt salt og peber. Fordel grøntsagerne over tærtebunden og hæld æggemassen over (æggemassen skal ikke gå helt op til kanten, da den hæver op).

Bag grøntsagstærten i ovnen ved 200 grader i 30-40 minutter.

Indsendt af
d.
16.09.10.
Kategori:
Indsendt af
d.
16.09.10.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem