Linsesalat
Denne salat er simpel, sund og mættende. Med linsesalat kan man nemt inkludere linser i madlavningen og det er der gode grunde til at gøre. De er nemlig rige på proteiner, fibre og mineraler. Grøntsagerne giver en god variation, både hvad angår smag og udseende.
- 200 g linser
- 1/2 l vand til kogning
- 1 bdt persille eller basilikum (eller halvt af hvert)
- 1/2 rødløg
- 10 cherrytomater
- 1/2 peberfrugt
Skyl linserne godt og kog dem under låg i 20 minutter eller efter anvisningen på pakken.
Mens linserne koger laves resten af salaten. Hak rødløget fint og hak desuden krydderurterne. Skær tomaterne i kvarte og peberfrugterne i små tern.
Bland de afkølede kogte linser med de øvrige ingredienser i en skål og servér linsesalaten som tilbehør eller for sig selv.
Tip: Hvis linsesalaten servéres som en særskilt ret, kan man evt. drysse sprødstegte bacontern eller små stykker chorizopølse på for at give den et ekstra pift.