Fedtfattig porretærte

Porrer og broccoli er grøntsager, som ofte går igen i tærteopskrifter. Deres konsistens, milde smag og smukke grønne farve passer nemlig godt til den klassiske tærte.

Denne udgave er en sundere variant, da der bruges hytteost og fuldkornstærtedej. Let at lave i hverdagen, smuk på et buffetbord.

Ingredienser
  • 1 fuldkornstærtedej (kan købes færdig i et supermarked)
  • 3 porrer
  • 200 g broccoli
  • 500 g hytteost
  • 4 æg
  • salt
  • peber

Kog broccolien i 2 minutter og lad det derefter dryppe af.

Tryk tærtedejen ud i tærteformen. Rens porrerne og skær dem i skiver. Fordel skiverne og de kogte broccolistykker over tærtedejen.

Rør hytteost, æg, salt og peber sammen og hæld det over tærtefyldet. Bag porretærten i ovnen ved 220 grader i 40 minutter.

Indsendt af
d.
31.01.11.
Kategori:
Indsendt af
d.
31.01.11.
Kategori: