Blommechutney med ingefær

En blommechutney, der forstår at kombinere skønne smagsnuancer: Den søde blommesmag, den syrlige eddike og den pikante, friske ingefær. Med koriander sendes samtidig en velsmagende hilsen til Indien, chutneyens moderland.

Til 2 liter
  • 1 kg blommer
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 160 g rosiner
  • 40 g ingefær
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 spsk salt
  • 3 dl hvidvinseddike
  • 300 g brun farin
  • 1 tsk atamon til chutneyen + ekstra til at skylle glassene med

Skyl og udsten blommerne.
Pil og skær løg og hvidløg i små stykker.
Riv ingefæren.

Bland alle ingredienserne i en gryde og kog chutneyen til blommer og løg er møre.

Blend chutneyen med en stavblender, hvis du gerne vil have den uden for mange klumper.

Hæld chutneyen på Atamon-skyllede glas.

Indsendt af
d.
27.09.13.
Kategori:
Indsendt af
d.
27.09.13.
Kategori: