Chokoladekage med flødeostcreme

En vidunderlig kombination af intens chokoladekage og frisk flødeostcreme forenet i én herlighed. Kagen indeholder både smeltet lys og mørk chokolade samt chokoladeknapper, der tilsammen giver en utrolig lækker smag.

Til 1 bradepande

Chokoladekage

  • 250 g smør
  • 200 g lys chokolade
  • 150 g mørk chokolade (80%)
  • 5 dl brun farin
  • 7 æg
  • 3 dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 150 g chokoladeknapper (eller stykker)

Flødeostcreme

  • 600 g Philadelphia naturel
  • 2 vaniljestænger
  • 3 æg
  • 3 dl flormelis

Smelt smørret sammen med det lyse og mørke chokolade i en gryde ved lav varme (ikke chokoladeknapperne - de skal først bruges senere).

Rør det brune farin i, når smørret og chokoladen næsten er smeltet. Tag gryden af varmen, når det hele er smeltet, og lad det køle lidt af.

Kom æggene i en skål, og rør den afkølede chokolademasse i. Sigt mel og bagepulver i blandingen, og rør det hele godt sammen. Bland chokoladeknapperne i.

Kom bagepapir i en bradepande (35 x 40 cm), og hæld dejen i.

Flødeostcreme:
Flæk vaniljestængerne på langs, og skrab kornene ud.

Pisk Philadelphiaost og vaniljekorn sammen, og pisk så ét æg i ad gangen. Pisk til sidst flormelis i ostecremen.

Hæld flødeostcremen ud over chokoladedejen, og kør en kniv eller gaffel frem og tilbage igennem dejen, så der dannes et flot mønster.

Bag chokoladekagen i ca. 30 minutter ved 175 grader.

Opbevar kagen på køl, hvor den kan holde sig i 2-3 dage.

Indsendt af
d.
02.10.15.
Kategori:
Indsendt af
d.
02.10.15.
Kategori: