Drømmekage i springform

Verdens bedste drømmekage i springform med ekstra meget snask på toppen. Den kan bages i lige netop den størrelse springform du har.

  • Når du bager i springform får du en super flot drømmekage ud af det
  • Ratioen mellem topping og kage er helt perfekt
Se lige hvor svampet og lækker drømmekagen ser ud med masser af den snaskede kokostopping på.

Jeg brugte en springform med en diameter på ca. 23 cm - se her hvordan du bruger en anden størrelse springform.

Til 1 springform
  • 80 g smør
  • 3 æg
  • 180 g sukker
  • 180 g hvedemel
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 3 tsk vaniljesukker
  • 1 dl mælk

Topping

  • 200 g smør
  • 200 g kokosmel
  • 250 g brun farin
  • 1 1/2 dl mælk

Sådan bager du drømmekage i springform

Start med at smelte smørret ved lav varme. Lad smørret køle lidt af, imens resten af dejen laves. Pisk imens æg og sukker sammen, til det er lyst og luftigt.

Bland hvedemel, bagepulver og vaniljesukker. Sigt halvdelen af blandingen i æggemassen, og fold det forsigtigt sammen med en dejskraber.

Fold mælken i. Sigt dernæst den sidste halvdel mel i, og vend det sammen. Fold til sidst det smeltede smør i kagedejen.

Smør springformen eller for den med bagepapir.

Hæld dejen op i springformen, og glat den ud. Bag kagen ved 190 grader i ca. 20-25 minutter, til den har sat sig. Lav den snaskede topping, imens kagen er i ovnen.

Snasket topping

Kom alle ingredienserne op i en gryde, og smelt det sammen ved middel varme. Sørg for at røre rundt i det undervejs, så det ikke brænder på.

Tag kagen ud af ovnen, og skru op på 225 grader. Fordel toppingen på kagen, og sæt den tilbage i ovnen. Bag yderligere 5 minutter.

Tag drømmekagen ud, og lad den køle næsten helt af, inden du tager den ud af springformen.

Se også:
Drømmekage med havregryn

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål til opskriften herunder:

Hvilke størrelser springform kan jeg bruge?

Drømmekagen bages som udgangspunkt i en rund kageform med en diameter på ca. 23 cm, men du kan sagtens bruge andre størrelser. Hvis du klikker på pilen over ingredienslisten, kan du nemt omregne opskriften til den springform, du skal bruge.

Omregningerne svarer til disse størrelser:

  • 0,5 = 16 cm i diameter
  • 0,75 = 20 cm i diameter
  • 1 = 23 cm i diameter
  • 1,3 = 26 cm i diameter
  • 1,5 = 28 cm i diameter
  • 1,7 = 30 cm i diameter
  • 2 = 33 cm i diameter

Skal drømmekage i køleskabet?

Jeg foretrækker at opbevare drømmekagen godt pakket ind i en plastikpose på køkkenbordet. Kommer man den i køleskabet, kan den holde lidt længere, men man risikerer også, at kagen tørrer ud.

Kan man fryse kagen?

Man kan sagtens fryse kagen ned, du skal blot sørge for at pakke den godt ind i husholdningsfilm.

Fakta om opskriften

Måltid: Kage
Oprindelse: Det danske køkken
Hvor mange stykker får man ud af kagen: Ca. 10 stk.

Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:

Næringsindhold for drømmekagen

pr. stykkehele kagen
Kalorier608 kcal6079 kcal
Kulhydrat59 g592 g
Protein7 g65 g
Fedt38 g380 g


Næringsindholdet pr. stykke tager udgangspunkt i, at kagen skæres i 10 stykker.

3 andre lækre kager i springform

Er du blevet mere lækkersulten, kan du tage et kig på disse virkelig gode kager:

Saftig appelsinkage med glasurLækker islagkage med nøddebund og karamelLuftige lagkagebunde i springform

Publiceret d.
30.03.22.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem