Drømmekageroulade

Kun 20 minutter, så er den her lækre drømmekageroulade klar. Den luftige rouladebund rulles sammen med masser af snasket kokosfyld og giver en super svampet version af den elskede kage.

  • Du får en mega saftig kage, når du bager denne lækre drømmekageroulade
  • Luftig rouladebund, der snor sig om lækkert kokosfyld.
Sådan har du aldrig fået drømmekage før - og den er endda mega nem at lave.
Til 1 stk

Rouladebund

  • 3 æg
  • 100 g sukker
  • 100 g hvedemel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver

Drømmekagefyld

  • 150 g smør
  • 150 g kokosmel
  • 200 g brun farin
  • 1 dl mælk

Valgfrit pynt

  • 1/2 æggehvide
  • 75 g flormelis

Sådan bager du drømmekagerouladen

Kagen er super hurtig at bage, så det er en god idé at starte med at forvarme ovnen og gøre alle ingredienserne klar. Sæt drømmekagefyldet til at smelte som det første, og lav kagedejen imens.

Rouladebund

Pisk æg og sukker til en tyk og luftig masse. Det skal piskes så luftigt, at den holder sin form og ikke flyder ud med det samme:

Æg og sukker skal piskes til en tyk og luftig masse

Sigt hvedemel, vaniljesukker og bagepulver i, og vend det forsigtigt sammen med æggemassen.

Beklæd en bradepande med bagepapir, og hæld dejen ud herpå. Spred dejen jævnt ud i en firkant på ca. 40x30 cm. Sørg for ikke at sprede dejen for tyndt ud i kanterne, da det så kan være sværere at rulle rouladen efter bagning.

Sæt rouladebunden i ovnen, og bag den i 4 minutter ved 220 grader.

Fyld

Kom kokosmel, brun farin, smør og mælk op i en gryde, og smelt det sammen ved middellav varme. Sørg for at røre rundt undervejs, så det ikke brænder på.

Smør drømmekagefyldet ud på den forbagte rouladebund. Sæt bagepladen tilbage i ovnen, og bag yderligere 2 minutter.

Tag rouladen ud, og rul den sammen med det samme. Sørg for at stramme den lidt op undervejs, og løsn bagepapiret meget forsigtigt, så du ikke laver hul i rouladen.

Tip til at rulle rouladen

Det er vigtigt at rulle rouladen sammen, lige når den kommer ud af ovnen, så den stadig er blød. Hvis du vil sikre, at rouladen bliver ved med at være blød, kan du lægge bagepapiret med bunden på et fugtigt viskestykke, når du har taget den ud af ovnen. Så forhindrer man, at rouladen køler for hurtigt og sprækker.

Forslag til pynt: Hvid glasur

Du kan sagtens servere drømmekagerouladen, som den er, men det er også rigtig fint at pynte den med hvid glasur.

Rør æggehvide og flormelis godt sammen, og kom det op i en sprøjtepose. Klip et lille hul for enden af posen, og sprøjt glasuren ud i tynde striber henover rouladen.

Se også:
Den du ved nok kage

Kan man fryse drømmekagerouladen?

Ja, det kan man sagtens. Sørg blot for at pakke rouladen godt ind i husholdningsfilm, inden du kommer den i fryseren.

Fakta om opskriften

Måltid: Kage
Oprindelse: Det danske køkken
Hvor mange stykker får man ud af kagen: Ca. 10 stk.

Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet: (hvis du skipper pynten, ellers skal du beregne 5 min. ekstra arbejdstid)
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:

Næringsindhold for drømmekageroulade

pr. skivehele rouladen
Kalorier425 kcal4247 kcal
Kulhydrat47 g467 g
Protein5 g49 g
Fedt24 g240 g


Næringsindholdet pr. skive tager udgangspunkt i, at rouladen skæres i 10 skiver. Beregningen er inklusiv glasur.

Flere lækre drømmekager

Kan du slet ikke få nok af drømmekage, kan du tage et kig på disse lækre opskrifter:

Drømmekage i bradepandeDrømmekage med havregrynDrømmekage i springform

Publiceret d.
01.04.22.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem