Fyldte auberginer (vegetar)

Disse vegetariske fyldte auberginer smager skønt og kan enten serveres som et måltid i sig selv eller som tilbehør til f.eks. kød. De mætter dejligt, da de er fyldt med ris og grøntsager.

  • Lækre og mættende auberginer med fyld af bl.a. ris.
  • Skønne fyldte auberginer, du også kan spise som vegetar.

Til 2 personer

Fedtfattig

Kog risene efter pakkens anvisning sammen med bouillonterningen, så de får ekstra meget smag.

Pil og hak løg og hvidløg, og steg det i olie på en pande. Flæk auberginerne på langs, og udhul dem ved at snitte langs kanten med en skarp kniv og derefter tage fyldet ud med en spiseske. Hak halvdelen af auberginefyldet i små tern, og steg det på panden med løg og hvidløg – resten af fyldet bruges ikke, da det ikke kan være i auberginerne, men du kan evt. lave en lækker dip med det.

Kom de kogte ris på panden sammen med tomatpuré, og bland det hele godt sammen. Krydr med salt, peber og chiliflager.

Pensl de udhulede auberginer med lidt olie både indvendigt og udvendigt, og fyld risblandingen i auberginerne. Bag dem i ca. 20 minutter, til auberginerne er bløde. Kom evt. alufolie henover auberginerne, hvis fyldet begynder at blive brændt.

Servér som tilbehør eller et helt måltid i sig selv.

Indsendt af
d.
10.01.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.