Gin og tonic med rabarber

Mega god gin og tonic med rabarber, som giver et lækkert friskt pift til den dejlige sommerdrink.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • Frisk rabarber giver din gt'er et ekstra dejligt pift.
Til 2 personer
  • isterninger
  • 1 stængel rabarber (lille)
  • evt. 2 knsp vaniljekorn
  • 15 cl gin
  • 18 cl tonic

Kom isterninger i glassene.

Skyl rabarber, og skær den i skiver på skrå, så du får nogle aflange skiver. Bank skiverne med f.eks. en kagerulle eller skæftet af en kniv for at frigøre smag. Fordel rabarberskiverne i glassene.

Kom evt. vaniljekorn i glassene også.

Hæld gin og tonic over, og servér med det samme.

Tip:
Rabarbersmagen er ret diskret, så hvis du gerne vil have en mere fremtrædende smag af rabarber, kan du tilføje 1 tsk rabarbersirup eller -saft til hver drink.

Indsendt af
d.
02.08.21.
Kategori:

Hvilken gin skal jeg vælge?

Du skal helst bruge en gin, der ikke er helt så tung på enebærsmagen, til denne drink, så rabarbersmagen rigtig kan træde frem. Se specifikke bud på den bedste gin til gin og tonic her.

Fakta om opskriften

Kategori: Cocktail
Oprindelse: Det engelske køkken
Tidsforbrug:

Hvor mange stjerner giver du?
Stem