Grillet spidskål

Disse grillede spidskål pensles med en lækker citron- og hvidløgsolie, så de får den skønneste smag. Det er virkelig nemt og fabelagtigt tilbehør.

Til 4 personer
  • 1 spidskål
  • 1/2 citron
  • 1/4 dl olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1/4 bdt persille
  • salt
  • peber

Fjern de yderste blade på spidskålen, og skyl den grundigt. Tør den, og skær den i kvarte, men behold stokken på, da den holder sammen på kålen.

Pres saften fra citronen, og bland den sammen med olivenolien. Pres hvidløg, og hak persille. Rør begge dele i olien, og krydr med salt og peber.

Pensl spidskålene grundigt med olien, og grill dem ved høj varme i ca. 5-7 minutter på hver side.

Indsendt af
d.
16.05.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
16.05.17.
Kategori: