Grøn ærtesuppe med torsk

Flot og farverig ærtesuppe serveret med torsk. Både den grønne suppe og den bagte torsk er milde i smagen, så retten kan også sagtens serveres til børn.

Til 2 personer
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • olie
  • 1 tsk timian
  • 1 tsk rosmarin
  • lidt chiliflager
  • 300 g frosne ærter
  • 125 g frossen spinat
  • 1/2 grøntsagsbouillonterning
  • 4 dl vand (kogende)
  • 1 dl fløde
  • salt
  • peber

Bagt torsk

  • 2 stk torskefilet
  • salt

Pil og hak løg og hvidløg. Svits løg og hvidløg i olie i en gryde sammen med timian, rosmarin og chiliflager, til løgene er gennemsigtige.

Tilsæt de frosne ærter og spinaten, og steg det med i et minut. Opløs grøntsagsbouillonen i det kogende vand, og hæld det i gryden. Sæt låg på gryden, og lad suppen koge, imens du forbereder torsken.

Læg torsken i et fad, og krydr med salt. Bag torsken i ovnen i 13-15 minutter ved 180 grader, til torsken næsten falder fra hinanden.

Blend suppen godt i en blender eller med en stavblender direkte i gryden. Rør fløde i, og smag til med salt og peber.

Servér ærtesuppen med den bagte torsk og evt. noget lækkert brød til – f.eks. disse små brød med asparges og bacon.

Indsendt af
d.
06.07.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
06.07.17.
Kategori: