Gryderet med hakket oksekød

Rigtig lækker gryderet med hakket oksekød, dejlige grøntsager og en drøngod sovs. En helt perfekt hverdagsret, der er proppet med smag og klar på en halv time.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • Fantastisk gryderet med hakket oksekød, der er mega nem at lave og fyldt med smag.
  • Servér f.eks. gryderetten med ris, pasta eller kartofler til.
  • En rigtig god hverdagsret, der med garanti gør smagsløgene glade.
Til 4 personer
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • 2 peberfrugter
  • 2 spsk smør eller olie
  • 500 g hakket oksekød
  • 2 spsk hvedemel
  • 2 spsk paprika
  • 2 spsk tomatpuré
  • 6 dl vand
  • 2 oksebouillonterninger
  • 1 dl fløde
  • salt
  • peber
  • evt. lidt persille til drys

Forslag til ekstra grøntsager i gryderetten

  • 1/2 spidskål
  • eller 1/4 hvidkål

Serveringsforslag

  • ris
  • pasta
  • kartofler

Pil løg, og hak det fint. Skræl gulerødder, og skær dem i små tern. Skyl peberfrugter, og skær også disse i små tern (kassér de hvide hinder og kernerne).

Svits grøntsagerne i halvdelen af smørret ved middel varme i 5 minutter.

Skub de svitsede grøntsager til side, og tilsæt den sidste halvdel smør. Skru op for varmen, og tilsæt det hakkede oksekød. Brun kødet godt af.

Skru ned til middel varme igen. Drys hvedemelet over, og bland det godt rundt.

Tilsæt paprika og koncentreret tomatpuré, og svits yderligere et par minutter.

Hæld vandet over, og drys bouillonterningerne i. Lad gryderetten simre i ca. 10 minutter.

Tilsæt fløde, og smag til med salt og peber. Drys evt. lidt persille over, og servér f.eks. med ris, pasta, kartofler eller kartoffelmos til.

Vil du have flere grøntsager i gryderetten?

Du kan sagtens tilføje enten fintsnittet spidskål eller hvidkål til gryderetten. Tilføj kålen til gryderetten efter vand og bouillonterninger, og lad det simre med i 10 minutter, så kålen bliver mør.

Se også:
Millionbøf med bacon og fløde

Fakta om opskriften

Måltid: Hovedret
Oprindelse: Det danske køkken
Smag: Grøntsager, paprika, fløde
Samlet tidsforbrug:

Næringsindhold for gryderetten

pr. personhele portionen
Kalorier426 kcal1702 kcal
Kulhydrat14 g58 g
Protein29 g116 g
Fedt27 g110 g


Næringsberegningen omfatter kun selve gryderetten - ikke spidskål eller hvidkål og heller ikke tilbehør såsom ris, pasta eller kartofler.

Andre gode retter med hakket oksekød

Er du på udkig efter flere lækre opskrifter med hakket oksekød, kan jeg især anbefale disse:

Nudler med oksekød og grøntsagerFyldt spidskål med oksekødOpskrifter med hakket oksekød i ovn

Indsendt af
d.
06.12.21.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem