Havregrynskager med chokolade

Disse dejlige havregrynskager smager ligeså godt, som de ser ud til. De pyntes med mørk chokolade, der både giver dem et flot udseende og en dejlig smag.

Til 24 stk
  • 1/2 vaniljestang
  • 200 g sukker
  • 1 æg
  • 100 g smør (stuetemperatur)
  • 4 dl havregryn
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 25 g hvedemel
  • 75 g kogechokolade

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Bland dem med sukker og æg, og pisk det til en luftig masse. Kom smør i, og pisk igen.
Tilsæt havregryn, bagepulver og hvedemel, og vend det sammen med en dejskraber.

Form dejen til kugler, og læg 9 ad gangen på en bageplade beklædt med et stykke bagepapir (hvis der ligger flere, smelter de sammen).

Bag havregrynskagerne midt i ovnen i ca. 10 minutter ved 180 grader. Lad dem køle af på en rist.

Smelt chokoladen over vandbad eller ved 50 grader i ovnen. Kom det i en lille pose, og sprøjt det forsigtigt henover havregrynskagerne. Opbevar dem i en lufttæt beholder, så de forbliver sprøde.

Indsendt af
d.
08.07.16.
Kategori:
Indsendt af
d.
08.07.16.
Kategori: