Kylling i fad med flødebagte rodfrugter
Nem ovnret med kylling, flødebagte rodfrugter og masser af smag.
Gå til: IngredienserFremgangsmådeAntal kalorier og kulhydrater
- 250 g kyllingebryst
- 500 g rodfrugter (f.eks. gulerod, kartoffel, selleri, persillerod)
- 1 1/4 dl fløde
- 3 spsk olivenolie
- 2 spsk grillkrydderi med chili
- revet muskatnød
- salt
- peber
Kyllingebrysterne renses for fedt og skæres i mindre strimler.
Rodfrugterne skrælles og skæres i små tern.
Steg kyllingestrimlerne i olivenolie og chilikrydderi, og tag dem over i en tallerken, skål eller lignende. Steg herefter rodfrugterne i olien og saften fra kyllingen, ca. 3-5 minutter og krydr godt med salt og peber. Kom rodfrugterne i et smurt ildfast fad.
Riv lidt muskatnød over rodfrugterne. Kom fløden ved. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Kom kyllingestrimlerne i fadet med rodfrugterne og bland det lidt rundt. Sæt fadet i ovnen igen i ca. 10 minutter.
Server med en lækker grøn salat eller lidt brød, afhængig af sulten.
Kalorier og kulhydrater m.m.
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 676 kcal | 1352 kcal |
Kulhydrat | 23 g | 45 g |
Protein | 32 g | 63 g |
Fedt | 49 g | 98 g |
*Næringsberegningen for rodfrugterne er lavet ud fra en gennemsnitsbetragtning for forskellige rodfrugter. Det præcise næringsindhold afhænger af hvilke rodfrugter man bruger.