Nutellakugler

Der skal kun ganske få ingredienser til for at fremtrylle disse lækre Nutellakugler, der smager vildt godt. Kombinationen af de bløde chokoladetrøfler og de knasende, ristede hasselnødder er slet ikke til at stå for.

Til 25 stk
  • 150 g lys chokolade
  • 25 g smør
  • 3 spsk fløde
  • 100 g Nutella
  • 50 g hasselnødder

Bræk chokoladen i mindre stykker, og kom den op i en gryde sammen med smør og fløde. Smelt det sammen ved lav varme. Rør Nutellaen i, og sæt chokoladeblandingen på køl i minimum 1 1/2 time, så det kan sætte sig.

Rist hasselnødderne ved 200 grader i 10-12 minutter, til skallen begynder at sprække og løsne sig. Lad nødderne køle lidt af, og gnid skallen af. Hak dem fint, og kom dem op i en skål.

Tril små kugler af chokolademassen, og rul dem i de hakkede hasselnødder. Opbevar Nutellakuglerne på køl, indtil de skal spises.

Indsendt af
d.
30.01.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
30.01.17.
Kategori: