Pastasalat med creme fraiche og grøntsager

Nem og virkelig lækker pastasalat med en skøn creme fraiche dressing og masser af grøntsager, der både gør den cremet, sprød og pakket med smag. Hvis den bliver lavet med quick makaroni, er den tilmed hurtig at bikse sammen.

Til 4 personer
  • 250 g pasta (jeg brugte quick makaroni, da det er hurtigst)
  • 1/2 agurk
  • 2 peberfrugter
  • 1/2 bdt forårsløg
  • 300 g cherrytomater
  • 2 avocadoer
  • 200 g creme fraiche
  • 125 g salsa
  • saft af 1/2 limefrugt
  • 2 tsk paprika
  • evt. 150 g kidneybønner (kan sagtens undlades, hvis man ikke er til bønner)
  • 1 ds majs (á ca. 165 g)

Kog pastaen efter anvisningen på pakken, og lad den køle helt af.

Skyl alle grøntsagerne. Skær agurken igennem på langs. Fjern de våde kerner i midten, og skær den i tern. Fjern de hvide hinder og kernerne fra peberfrugterne, og skær også disse i tern. Snit forårsløg fint, og skær cherrytomater i mindre stykker. Fjern sten og skræl fra avocadoen, og skær den i tern. Dryp avocadoternene med lidt limesaft, så de ikke bliver brune.

Vend pastaen med creme fraiche, salsa, limesaft og paprika. Bland alle grøntsagerne sammen med pastaen. Hæld væde fra kidneybønner og majs, og vend dem i pastasalaten til slut - så er den klar til servering.

Indsendt af
d.
13.11.18.
Kategori:

Næringsindhold for pastasalaten

pr. personhele portionen
Kalorier594 kcal2377 kcal
Kulhydrat80 g321 g
Protein16 g65 g
Fedt20 g81 g
Indsendt af
d.
13.11.18.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem