Proteinpandekager

Du kan sagtens lave lækre, svampede pandekager uden at de behøver være fyldt med fedt og sukker. Disse proteinpandekager får endda alligevel en varm sødme fra banan og kanel og er, som navnet antyder, rige på protein.

Gå til: IngredienserFremgangsmådeNæringsindholdTip til ekstra luftige pandekager

xxxxxxxxxx
5,0  –  2 stemmer  –  Stem her
Til 12 stk
  • 100 g grovvalsede havregryn
  • 300 g hytteost (se alternativer)
  • 4 æg
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk kanel
  • 2 bananer (modne)
  • olie eller smør til stegning, gerne kokosolie.

Mos bananerne i en skål med en gaffel. Kom æg og hytteost i skålen. Rør rundt, så det blandes godt. Derefter tilsættes kardemomme og kanel. Til slut hældes havregryn i skålen og det røres godt rundt.

Opvarm en stegepande, men ikke på fuldt blus. Jeg plejer at skrue op på trin 4 ud af 6. Når den er varm kommes lidt olie på panden og med en spiseske lægges en klat af den tykke pandekagedej. Tryk klatten lidt fladere med skeen, så den ikke bliver for tyk.

På en stor pande er der plads til at stege ca. 4 proteinpandekager ad gangen.

Pandekagerne steges ca. 3 min., før de vendes. Vær opmærksom på at løsne hele pandekagen før du vender den. Brug gerne en lidt bred palet, så er det lettere. Afkøl pandekagerne lidt efter stegning, så bliver de lidt fastere.

En sund lille snack, som enten kan nydes varm eller kold. Proteinpandekagerne er perfekte efter træningen eller at have med i madpakken.

For en ekstra lækker morgenmad eller snack kan pandekagerne serveres med denne dejlige frugtsalat med skyr.

Indsendt af
d.
14.10.13.
Kategori:

Næringsindhold

pr. pandekagehele portionen
Kalorier133 kcal1594 kcal
Kulhydrat12 g143 g
Protein7 g87 g
Fedt6 g71 g

Kan man lave proteinpandekagerne uden hytteost?

Hvis du ikke er så vild med hytteost, men stadig gerne vil lave proteinpandekager, kan du bruge en af de følgende opskrifter i stedet for:

Proteinpandekager med banan
Proteinpandekager med kokos

Du kan også lave disse nemme bananpandekager, hvor der heller ikke bruges hytteost.

Er du ikke vild med hytteostens konsistens, kan du blende den sammen med æg og banan. Følg evt. også nedenstående tip for ekstra luftige pandekager.

Hvis du hverken kan lide hytteost eller banan, kan jeg anbefale de her pandekager med havregryn.

Tip til luftige proteinpandekager:

Hvis du gerne vil have ekstra luftige proteinpandekager, kan du gøre følgende:
Del æggene i blommer og hvider. Blend æggeblommerne med hytteost og banan, og pisk æggehviderne stive.

Tilsæt resten af ingredienserne til æggeblommeblandingen og fold forsigtigt de piskede æggehvider i. Steg dem efterfølgende som angivet i opskriften.

Indsendt af
d.
14.10.13.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem