Salat til chili con carne

Det her er ikke en hvilken som helst salat til chili con carne - det er nemlig den bedste. En frisk og lækker blanding af avocado, agurk, tomat og majs, der sagtens kan serveres for sig selv eller sammen med den nemme limedressing.

4,5  –  2 stemmer  –  Stem her
  • Frisk og nem salat til chili con carne
  • Majs, agurk og tomat sørger sammen med avocado for en helstøbt salat.
Til 2 personer
  • 1 hjertesalat
  • 1/4 agurk
  • 150 g cherrytomater
  • 1 forårsløg
  • 1 avocado
  • evt. 75 g majs

Valgfri dressing

  • 1 dl limesaft (1 limefrugt giver ca. 1/4 dl saft)
  • 3 spsk honning
  • evt. 1 knsp spidskommen
  • lidt hvidløg (fintrevet)
  • 1 tsk frisk koriander finthakket
  • salt
  • peber

Skyl hjertesalat grundigt, og lad det dryppe af. Riv eller skær det i mindre stykker.

Skyl agurker, cherrytomater og forårsløg. Skær agurken i tern. Skær tomaterne i kvarte, og snit forårsløg fint.

Skær avocadoen over, og fjern stenen i midten. Skær avocadoen i tern.

Bland alle grøntsagerne sammen med majsene i en skål - så er salaten klar til servering.

Valgfri dressing

Pisk limesaft, honning, evt. spidskommen og fintrevet hvidløg sammen (pas på ikke at komme for meget revet hvidløg i - det er meget stærkt).

Skyl koriander, og hak det fint. Rør det i dressingen, og smag den til med salt og peber.

Du finder alle vores lækre opskrifter på chili con carne lige her.

Indsendt af
d.
11.06.21.
Kategori:

Fakta om opskriften

Oprindelse: Det mexicanske køkken
Måltid: Tilbehør
Smag: Lime, agurk, tomat, forårsløg, avocado
Samlet tid:

Hvor mange stjerner giver du?
Stem