Salat wraps med æggesalat og bacon

Små lækre salat wraps, der er fyldt med den bedste kombination af cremet æggesalat og sprødstegt bacon. De er super gode til både frokost, brunch og aftensmad.

star_borderstar_borderstar_borderstar_borderstar_border
0 stemmer  –  Stem her
Til 2 personer
  • 4 æg
  • 4 skiver bacon
  • 1/4 bdt forårsløg
  • 1 dl creme fraiche
  • 2 spsk mayonnaise
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 avocado
  • salt
  • peber
  • 1 hjertesalat

Kog æggene i 9-10 minutter, til de er hårdkogte. Skyl dem i koldt vand, og lad dem køle helt af.

Steg baconen sprød på en pande. Læg det på fedtsugende papir.

Skyl forårsløg, og snit dem fint - gem evt. lidt af den grønne del til drys. Rør det sammen med creme fraiche, mayonnaise og dijonsennep. Hak de hårdkogte æg, og fjern sten og skræl fra avocadoen. Skær den i små tern, og bland dem i dressingen sammen med de hakkede æg. Smag æggesalaten til med salt og peber.

Skær stokken fra hjertesalaten, og bræk bladene forsigtigt af. Skyl bladene, og dup dem tørre med lidt køkkenrulle.

Fordel æggesalaten i "salatskålene", og smuldr baconen henover. Drys med lidt forårsløg - så er salatwrapsene klar til servering.

Indsendt af
d.
20.02.19.
Kategori:
Indsendt af
d.
20.02.19.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem