Spansk æggekage med kartofler og chorizo i ovn

Rigtig god æggekage med kartofler og spansk chorizo, der giver masser af smag. Bages i ovnen, så du kan lave andet imens. God måde at bruge rester af kogte kartofler.

Til 3 personer
  • 400 g kartofler (kogte)
  • 1 løg
  • 1 spsk olie
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 tomat
  • 150 g chorizopølse
  • 8 æg
  • salt
  • peber
  • Evt. persille eller basilikum som drys

Tænd ovnen på 200 grader.

Skær de kogte kartofler i mundrette stykker. Pil løget og hak det. Kom olien i bunden af et ildfast fad, og fordel kartofler og løg i fadet. Sæt fadet i ovnen.

Skyl peberfrugt og tomat og skær dem i tern. Fjern papir/skind fra chorizoen og skær den i skiver.

Slå æggene ud i en skål. Krydr med salt og peber og pisk æggemassen med en gaffel.

Tag fadet ud af ovnen. Fordel peberfrugt og tomat ovenpå kartoflerne. Hæld æggemassen over og læg chorizoskiverne på toppen.

Bag æggekagen i ovnen i ca. 15 minutter, eller til æggemassen er stivnet.

Servér evt. med friskhakket persille eller basilikum, rugbrød og ketchup/sennep.

Indsendt af
d.
25.09.18.
Kategori:

Hvor lang tid tager det at lave opskriften?

Forberedelsestid: (hvis du allerede har skrællet og kogt kartoflerne)
Tid i ovnen:
Samlet tid:

Brunch, tapas eller hverdagsmad

Den spanske æggekage - eller tortilla om man vil - kan både spises som nem hverdagsmad eller, som brunch, frokost eller tapas.

Hvor kan jeg købe chorizo?

I de fleste større supermarkeder, som f.eks. Bilka, Føtex, Kvickly, SuperBrugsen og Meny. Nogle gange har de det også i discountbutikkerne.

Indsendt af
d.
25.09.18.
Kategori: