Spidskålssalat med mango

Virkelig lækker spidskålssalat med frisk og sødmefuld mango, og en fantastisk dressing, der passer rigtig godt til.

xxxxxxxxxi
4,7  –  7 stemmer  –  Stem her
Til 4 personer
  • 1 hoved spidskål
  • 2 mangoer
  • 1 rødløg
  • Evt. 1 håndfuld frisk mynte eller koriander eller anden krydderurt efter smag

Dressing

  • 1 dl mangochutney
  • 1 dl rapsolie
  • 4 spsk limesaft eller citronsaft
  • salt
  • peber

Skyl spidskålen grundigt og lad den dryppe af. Snit den fint (undgå stokken inde i midten).

Skær skrællen af mangoerne, og skær det gule frugtkød i tern (undgå den hårde "sten" inde i midten).

Pil rødløget og skær det i tynde, halve skiver/strimler.

Skyl mynten (eller en anden krydderurt efter smag) og lad den dryppe af. Dup den evt. tør med lidt køkkenrulle. Hak den og bland den i spidskålssalaten.

Dressing der passer rigtig godt til salater med mango:

Blend mangochutney'en med en stavblender, alm. blender, minihakker eller foodprocessor. Hvis du ikke har en af disse maskiner, kan du også sagtens undlade at blende chutney'en. Så er der bare lidt mangoklumper i dressingen, men den er stadig lækker.

Blend/rør olien i lidt ad gangen. Det er vigtigt at der kun tilsættes lidt ad gangen, så chutney'en kan nå at optage olien.

Smag dressingen til med limesaft (eller citronsaft), salt og peber, og servér den sammen med spidskålssalaten.

Velbekomme!

Se også:
Mega god spidskålssalat med mormordressing

Indsendt af
d.
26.04.16.
Kategori:

3 andre dressinger, der passer godt til salaten

Mangodressingen er virkelig lækker til salaten, men du kan også prøve disse dressinger, der passer rigtig godt til:

Ultra cremet avocadodressingMega god granatæbledressingLækker sennepsdressing

Næringsindhold for salat og dressing

pr. 100 grampr. personhele portionen
Kalorier102 kcal430 kcal1720 kcal
Kulhydrat11 g47 g188 g
Protein1 g5 g19 g
Fedt6 g24 g94 g


*Næringsberegningen omfatter både spidskålssalaten og dressingen.

Indsendt af
d.
26.04.16.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem