Sund lasagne med grøntsager

Denne lasagne er ikke bare lækker, den er også sund! Mellem fuldkornslasagnepladerne gemmer sig en lettere ostesauce og en formidabel kødsovs, der er propfyldt med grøntsager. Resultatet er en sund lasagne, der både indeholder masser af fibre, proteiner og ikke mindst velsmag.

Gå til: IngredienserFremgangsmådeNæringsindholdBrugernes kommentarer

Til 4 personer
  • 1 løg (stort)
  • 4 fed hvidløg
  • 200 g gulerødder
  • 1 peberfrugt
  • lidt olie
  • 500 g hakket oksekød
  • 125 g spidskål
  • 3/4 squash
  • 80 g tomatpuré
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk tørret oregano
  • 500 g hakkede tomater
  • salt
  • peber
  • 3/4 bdt frisk basilikum

“Ostesauce”

  • 250 g hytteost
  • 100 g fromage frais
  • 2 æg
  • 1 tsk salt
  • peber

Derudover

  • 14 fuldkornslasagneplader

Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Skræl gulerødder, og skær dem i små tern. Fjern de hvide hinder og kerner fra peberfrugten, og skær den ligeledes i små tern. Svits grøntsagerne i lidt olie ved middel varme.

Skub grøntsagerne lidt til side, og brun det hakkede oksekød af.

Snit imens spidskålen fint. Flæk squashen på langs, og skrab de våde kerner ud i midten. Skær squashen i små tern. Kom grøntsagerne i gryden, og tilsæt ligeledes koncentreret tomatpuré, timian og oregano. Svits det med et par minutter.

Tilsæt hakkede tomater til kødsovsen, og smag til med salt og peber. Lad sovsen simre ca. 10 minutter. Hak basilikum, og rør det i.

Rør hytteost, fromage frais, æg, salt og peber sammen til ostesaucen.

Start med at komme lidt af kødsovsen i bunden af et ildfast fad. Læg et lag lasagneplader ovenpå, endnu et lag kødsovs og fordel lidt hytteostsauce ovenpå. Fortsæt således, og slut af med et lag kødsovs og hytteostsauce.

Bag lasagnen ved 190 grader 40-45 min., til lasagnepladerne er al dente.

Indsendt af
d.
17.04.19.
Kategori:

Næringsindhold for den sunde lasagne

pr. personhele portionen
Kalorier649 kcal2595 kcal
Kulhydrat65 g260 g
Protein53 g212 g
Fedt21 g83 g
Indsendt af
d.
17.04.19.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem