Tomatsalat med feta

Simpel og virkelig god tomatsalat med feta og en suveræn dressing med krydderurter, som komplementerer de friske tomater perfekt. Salaten kan både bruges som tilbehør og som en skøn forret.

4,0  –  3 stemmer  –  Stem her
  • Den lækre salat med tomat, feta og krydderurteolie, der giver ekstra meget smag.
Til 2 personer
  • 2 tomater (store)
  • salt
  • peber
  • 1/2 fed hvidløg
  • 2 håndfulde basilikum
  • 1/2 bdt purløg
  • 1/2 tsk balsamico
  • 1/2 dl olivenolie
  • 100 g feta

Skyl tomaterne, og skær dem i tynde skiver. Arrangér dem på et fad eller en tallerken, og krydr godt med salt og peber.

Mos hvidløg, basilikum og purløg i en morter, og tilsæt balsamico og olivenolie. Smag til med salt.

Hvis du ikke har en morter, kan du blende hvidløg, krydderurter, balsamico og olivenolie sammen.

Hæld dressingen over tomaterne, smuldr feta henover, og server.

Indsendt af
d.
25.05.18.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem