Tunsalat med pasta

Nem tunsalat med pasta, peberfrugt, majs og ærter samt forårsløg. Kan både spises til frokost eller som hovedret med f.eks. rugbrød eller i en wrap.

Til 6 personer
  • 100 g pasta
  • 500 g tun (drænet vægt)
  • 300 g creme fraiche (jeg brugte 18%)
  • evt. 2 spsk mayonnaise
  • 4 forårsløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 100 g frosne majs (optøede)
  • 100 g frosne ærter (optøede)
  • salt
  • peber

Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

Pres væden fra tunen. Kom tunen i en stor skål og findel den med en gaffel. Bland creme fraiche og evt. mayonnaise i.

Rens forårsløgene og skær dem i skiver. Kom dem i skålen. Skyl peberfrugten og skær den i fine tern. Kom dem ligeledes i skålen.

Lad de optøede majs og ærter dryppe helt af, og bland dem så i tunsalaten.

Hæld vandet fra den kogte pasta, og lad den køle lidt af. Hak pastaen fint og rør den i tunsalaten. Smag til med salt og peber.

Indsendt af
d.
14.06.16.
Kategori:
Indsendt af
d.
14.06.16.
Kategori: