Nytårstorsk

Til 10 personer

Citronsauce

Sæt ovnen på 200 grader.
Brug ildfaste små skåle (evt. kugler af staniol).
Pak bagepapir fast om skålene.
Pak filodejen ud og hold den tildækket med et fugtigt klæde.
Skær dejen ud i firkanter på 15 x 15 cm. skær gennem lagene.
Læg tre stykker filodej forskudt på hver skål, der står med bunden i vejret pakket ind i bagepapir. Sæt skålene i ovnen.
Bag filokurvene gyldne i 3 - 4 min.
Læg torskekødet i en gryde. Hæld koldt vand ved, til fisken er dækket. Tilsæt salt og peberkorn.

Bring vandet LANGSOMT i kog. Skum omhyggeligt. Dæmp varmen, læg låg på gryden og lad torsken simre i ca 12 min. (Vandet skal kun "skælve".)
Tag fisken op og læg den i et varmt fad.
Rengør porrer og gulerødder. Skær urterne i tynde skiver på skrå. Kog dem kort tid (2 - 4 min.) i letsaltet vand, så grønsagerne stadig er sprøde. Lad dem dryppe af. Dryp med citronsaft.
Rør lidt smør med melet til en bolle over varmen. Tilsæt suppen. Tilsæt fløden. Rør, mens suppen kogges op. Tag suppen af varmen.
Kom æggene kort tid i kogende vand, så eventuelle bakterier fra skallerne forsvinder. Knæk æggene.
Tilsæt æggeblommerne en ad gangen. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Fordel torskekødet i filokurvene. Pynt med lange stængler purløg.
Anret de fyldte filokurve på "blomster" af kogte gulerods- og porreskiver på tallerkener.

Pisk små klumper af resten af smørret i citonsaucen. Hæld saucen ved filokurvene. Pynt med kinarejer.

Servér varme kartoffelkroketter til.

Indsendt af
d.
22.12.04.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.