Madplan til 4 personer
Du finder den samlede indkøbsliste i bunden af siden.
Udskriv printervenlig PDF
Cheeseburger-kålwraps
Kylling i fad med blomkål, porre og ostesovs
Oksedeller i fad med tomat-flødesovs og blomkåls-broccolimos
Græsk farsbrød med broccolisalat
Mørbrad i fad med bacon og porrer
Find flere low carb madplaner
- 16 skiver bacon
- 550 g hakket oksekød
- Salt
- Peber
- Evt. lidt olie til stegning
- 100 g revet cheddarost
- 150 g mayonnaise
- ½ tsk koncentreret tomatpuré
- 1 tsk paprika
- ½ tsk hvidløgspulver
- 1 rødløg
- 1 agurk
- 250 g cherrytomater
- 8 store blade spidskål (tag nogle af de yderste blade fra 2 forskellige spidskål - gem resten af spidskålene til dag 2)
Steg baconen sprød på en pande. Læg skiverne på et stykke køkkenrulle, så de kan dryppe af.
Form imens oksekødet til lidt aflange burgerbøffer (beregn to bøffer per mand), og krydr dem grundigt med salt og peber. Steg dem i det resterende baconfedt på panden. Kom revet cheddarost på, når bøfferne vendes.
Imens burgerbøfferne steger, kan du lave dressingen. Rør mayonnaise sammen med tomatpuré, paprika og hvidløgspulver, og smag burgerdressingen til med salt og peber.
Pil rødløg, og snit det fint. Skyl agurk og tomater, og skær begge dele i tynde skiver.
Pil hele blade af spidskålen - det er lettest, hvis du skærer lidt af stokken. Skyl bladene, og dup dem tørre med køkkenrulle.
Smør den ene halvdel af spidskålen med burgerdressingen, og fyld wrapsene med burgerbøffer, bacon, rødløg, agurk og tomat. Så er de lækre cheeseburger kålwraps klar til servering.
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 865 kcal
Kulhydrat: 9 g
Protein: 49 g
Fedt: 71 g
- 1 stort blomkål
- 3 porrer
- 1 ¼ dl vand
- 2 ¾ dl fløde
- ¾ hønsebouillonterning
- 200 g revet cheddarost
- 450 g kyllingeinderfilet
- Salt
- Peber
Stegt spidskål:
- 2 hoveder spidskål (resten af spidskålen fra dag 1)
- 60 g smør
Skyl blomkål, og skær hovedet i buketter. De må ikke være alt for små, da de så vil få for meget i ovnen. Rens porrerne grundigt, og snit dem fint.
Kom vand, fløde og hønsebouillon op i en gryde, og bring det i kog. Rør rundt, så hønsebouillonen opløses. Tilsæt ca. ⅔ af cheddarosten, og lad det smelte i sovsen. Hæld ostesovsen over grøntsagerne i fadet.
Krydr kyllingeinderfileterne med salt og peber, og læg dem ovenpå grøntsagerne i fadet. Drys med den resterende 1/3 cheddarost. Sæt fadet i ovnen, og giv det ca. 20-25 minutter, til kyllingen er gennemstegt. Lav den stegte spidskål, imens retten er i ovnen.
Stegt spidskål:
Skyl spidskål, lad dem dryppe af, og dup dem tørt med lidt køkkenrulle. Skær kålhovederne i kvarte.
Steg spidskålstykkerne i smørret på panden ved middel varme. Vend stykkerne efter et par minutter, eller når de begynder at tage farve. Når de har fået lidt farve på alle tre sider, er de færdige.
Krydr med salt og peber, og servér.
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 859 kcal
Kulhydrat: 23 g
Protein: 53 g
Fedt: 59 g
Oksedeller:
- 1 lille rødløg
- 2 fed hvidløg
- 450 g hakket oksekød
- 20 g koncentreret tomatpuré
- 1 æg
- ½ spsk oregano
- ½ spsk salt
- Peber
Paprikasovs:
- 4 ½ peberfrugter (gem resten til dag 4)
- 1 rødløg
- 2 fed hvidløg
- 3 dl fløde
- 1 ds hakkede tomater
- 45 g koncentreret tomatpuré
- 1 ½ spsk paprika
- 1 tsk salt
Blomkåls-broccolimos:
- 1 broccoli
- 1 blomkål
- 2 små fed hvidløg
- 80 g smør
- 1 bdt persille
Pil rødløg og hvidløg, og hak begge dele fint. Kom rødløg og hvidløg op i en skål sammen med hakket oksekød og de øvrige ingredienser til kødbollerne. Ælt det til en sammenhængende fars, og sæt den derefter på køl, imens de øvrige ingredienser forberedes.
Skyl peberfrugter, og skær dem i små tern. Pil rødløg og hvidløg, og hak begge dele fint. Kom det op i et ildfast fad. Rør fløde, hakkede tomater, tomatpuré, paprika og salt sammen til en sovs. Krydr med peber, og hæld paprikasovsen over grøntsagerne i fadet. Vend det sammen.
Tag farsen ud af køleskabet, og form det til runde frikadeller. Læg dem oveni sovsen i fadet, og sæt fadet i ovnen. Steg retten i 25 minutter ved 210 grader, til oksedellerne er gennemstegte.
Blomkåls-broccolimos:
Skyl broccoli og blomkål. Skær toppene af begge slags kål i mindre buketter. Skær det groveste af stokkene, og skær dem i små tern. Kom både stok og buketter op i en gryde, og dæk med vand. Bring det i kog, og lad det simre ca. 15-20 minutter, til både blomkål og broccoli er helt mørt.
Hæld vandet fra blomkål/broccoli. Pil hvidløg, og pres det over broccoli og blomkål. Tilsæt smør og persille, og blend det hele godt sammen med en stavblender, til du har en helt glat mos. Smag blomkåls-broccolimosen til med salt og peber.
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 809 kcal
Kulhydrat: 30 g
Protein: 40 g
Fedt: 59 g
Græsk farsbrød:
- 1 lille rødløg
- 2 fed hvidløg
- ½ peberfrugt
- 500 g hakket svine- og kalvekød
- ¾ tsk salt
- 1 æg
- 100 g feta
- 50 g koncentreret tomatpuré
- 1 spsk olie
Broccolisalat:
- 2 broccoli
- Kogende vand
- 2 små fed hvidløg
- 300 g creme fraiche
- Salt
- Peber
- 400 g cherrytomater
- 1 lille rødløg
- 100 g feta
Valgfrit tilbehør - bønnefritter:
Hvis du synes, der skal lidt ekstra tilbehør til, kan du lave disse lækre bønnefritter- 800 g frosne grønne bønner
- 6 spsk olie
- Salt
- Peber
- Evt. hvidløgspulver og paprika
Forvarm ovnen til 200 grader.
Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Skyl peberfrugt, og skær også denne i fine tern.
Kom løg, hvidløg, peberfrugt og hakket svine- og kalvekød op i en skål. Tilsæt salt og æg, og ælt det hele godt sammen. Smuldr feta, og rør den forsigtigt i.
Form farsen til et farsbrød, og læg det på en bageplade med bagepapir. Rør koncentreret tomatpuré og olivenolie sammen, og smør det på farsbrødet.
Steg det græske farsbrød i ovnen i 35-40 minutter, til det er gennemstegt. Hvis du gerne vil have bønnefritter til, er det nu, du skal forberede dem, så de kan komme i ovnen. Ellers går du bare videre til broccolisalaten.
Valgfrit tilbehør - bønnefritter:
Kom de frosne bønner i en frostpose, og hæld olie og krydderier i posen. Ryst posen, så olien fordeles.
Hæld bønnerne ud på en bageplade med bagepapir, og fordel dem, så de ikke ligger ovenpå hinanden. Bag dem i en varm ovn ved 200 grader i ca. 25-30 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Broccolisalat:
Del broccolihovederne i små buketter, kom dem op i en skål, og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå i fem minutter, og hæld vandet fra. Lad broccolien dryppe af, til det er koldt. Du kan også fint springe dette trin over - sørg da blot for at skære broccolien ekstra fint ud.
Pil hvidløg, og pres det. Bland det sammen med creme fraichen, og smag til med salt og peber. Bland broccolien i.
Skyl cherrytomater, og skær dem i kvarte eller halve, afhængigt af størrelsen. Pil rødløg, og snit det i tynde strimler. Bland det i broccolisalaten sammen med cherrytomaterne. Kom salaten op i en skål.
Smuldr fetaen over salaten, og servér den til det græske farsbrød.
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 622 kcal (869 kcal)
Kulhydrat: 23 g (30 g)
Protein: 47 g (50 g)
Fedt: 37 g (57 g)
*OBS! Tallene i parentes viser næringsindholdet, hvis man også serverer bønnefritterne til.
- 6 porrer
- 1 spidskål
- 1 ½ hønsebouillonterning
- 2 ¾ dl kogende vand
- 5 ½ dl fløde
- ¾ tsk salt
- Peber
- 1 svinemørbrad
- 6 skiver bacon
Blomkålsris:
- 2 hoveder blomkål
- 2 spsk olie
Rens porrerne grundigt, og skær dem i tynde skiver. Skyl spidskål, og snit det fint. Kom porre og spidskål op i et ildfast fad.
Rør hønsebouillonterningen ud i det kogende vand. Tilsæt fløde, og krydr sovsen med salt og peber. Hæld flødesovsen over grøntsagerne i fadet.
Afpuds svinemørbraden for bimørbrad, fedt og sener. Krydr den med salt og peber, og pak den ind i bacon. Læg mørbraden i fadet, og sæt det i ovnen. Steg det i 20 minutter, og skru derefter op på 250 grader, og giv retten yderligere 10 minutter, til mørbraden er gennemstegt, og baconen er gylden.
Lav blomkålsrisene, imens mørbraden er i ovnen.
Blomkålsris:
Skyl blomkålshovederne og lad dem dryppe af. Dup dem evt. med lidt køkkenrulle. Riv dem på den grove side af rivejernet.
Svits blomkålsrisene i olie på en pande ved høj varme - evt. sammen med finthakket hvidløg eller krydderier efter smag. Blomkålen skal ikke tage farve, eller blive blød, så den skal kun svitses et øjeblik. Smag til med salt og peber, og servér.
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 1105 kcal
Kulhydrat: 29 g
Protein: 58 g
Fedt: 81 g
Indkøbsliste
FRUGT OG GRØNT
- 4 blomkål (til kylling i fad med ostesovs, blomkåls-broccolimos og blomkålsris)
- 3 broccoli (til blomkåls-broccolimos og broccolisalat)
- 3 spidskål (til cheeseburger-kålwraps, stegt spidskål og mørbrad i fad)
- 9 porrer (til kylling i fad med ostesovs og mørbrad i fad)
- 5 peberfrugter (til oksedeller i ovn og græsk farsbrød)
- 650 g cherrytomater (til cheeseburger-kålwraps og broccolisalat)
- 1 agurk (til cheeseburger-kålwraps)
- 5 rødløg (til cheeseburger-kålwraps, oksedeller i ovn, græsk farsbrød og broccolisalat)
- 10 fed hvidløg (til oksedeller i ovn, blomkåls-broccolimos, græsk farsbrød og broccolisalat)
- 1 bdt persille (til blomkåls-broccolimos)
KØD OG FJERKRÆ
- 22 skiver bacon (til cheeseburger-kålwraps og mørbrad i fad)
- 1 kg hakket oksekød (til cheeseburger-kålwraps og oksedeller i ovn)
- 500 g hakket svine- og kalvekød (til græsk farsbrød)
- 450 g kyllingeinderfilet (til kylling i fad med ostesovs)
- 1 svinemørbrad (til mørbrad i fad)
MEJERIPRODUKTER
- 11 ¼ dl fløde (til kylling i fad med ostesovs, oksedeller i ovn og mørbrad i fad)
- 140 g smør (til stegt spidskål og blomkåls-broccolimos)
- 300 g creme fraiche (til broccolisalat)
- 200 g feta (til græsk farsbrød og broccolisalat)
- 300 g revet cheddarost (til cheeseburger-kålwraps og kylling i fad med ostesovs)
- 2 æg (til oksedeller og græsk farsbrød)
FROST
- Evt. 800 g frosne bønner (til bønnefritter)
KRYDDERIER
- ½ tsk hvidløgspulver (til cheeseburger-kålwraps)
- ½ spsk oregano (til oksedeller i ovn)
- Ca. 2 spsk paprika (til cheeseburger-kålwraps og oksedeller i ovn)
- Salt (alle opskrifter)
- Peber (alle opskrifter)
KONSERVES
- 1 ds hakkede tomater (til oksedeller i ovn)
- 120 g koncentreret tomatpuré (til cheeseburger-kålwraps, oksedeller i ovn og græsk farsbrød)
DIVERSE
- 2 ¼ hønsebouillonterninger (til kylling i fad med ostesovs og mørbrad i fad)
- 150 g mayonnaise (til cheeseburger-kålwraps)
- Ca. 1 ½ dl olie (til cheeseburger-kålwraps, græsk farsbrød, blomkålsris og evt. bønnefritter)