Om foråret pibler det frem med dejlige, friske råvarer, og denne lækre madplan er propfyldt med dem. Sammen med den tilhørende indkøbsliste er det super nemt at få handlet til hele ugen, og retterne er virkelig enkle at gå til.
Lækker madplan til forår

Dag 1: Kartoffelfad med kylling
Super simpel ovnret med kartofler, asparges og ærter i bunden, saftige kyllingefileter ovenpå samt en kanongod flødesovs, der binder det hele sammen. En fantastisk forårsret.

Dag 2: Fyldt avocado med tun
De her avocadoer med mega lækkert tunfyld er vel nok madplanens nemmeste ret. Mums, de smager godt.

Dag 3: Svinemørbrad i ovn med parmaskinke og grøntsager
Fuldstændig fænomenal ret, hvor svinemørbrad pakkes ind i parmaskinke og steges i ovnen med kartofler, cherrytomater og peberfrugter.

Dag 4: One pot kylling med ris og asparges
Alt skal bare i én gryde og vupti, så er denne suveræne ret med kylling, asparges og ris klar til aftensmad. De friske asparges gør den perfekt i en madplan til forår.

Dag 5: Spaghetti med parmaskinke og peberfrugt
Mega nem pastaret med sprødstegt parmaskinke, peberfrugter og en knaldgod tomatsauce. Hele herligheden fuldendes af lækker parmesanost.
Se også: De mest populære madplaner