Lækker svinemørbrad i ovn med parmaskinke, kartofler og grøntsager

Mega nem opskrift på lækker svinemørbrad med parmaskinke stegt i ovnen på en bund af dejlige grøntsager og kartofler. Retten får masser af smag fra den skønne krydderolie og serveres med en suveræn dressing til. Alt i alt en fantastisk alt-i-én ret.

starstarstarstarstar_border
4,0  –  2 stemmer  –  Stem her
Til 3 personer
  • 1 kg kartofler
  • 1 dl olivenolie
  • 2 tsk oregano
  • 2 tsk rosmarin
  • 1 1/2 tsk salt
  • 2 fed hvidløg
  • 3 tsk balsamico
  • 1/2 tsk sukker
  • 300 g cherrytomater
  • 1 peberfrugt
  • 1 svinemørbrad
  • 3 skiver parmaskinke

Lækker dressing til servering

  • 1/2 bdt basilikum
  • 1/2 bdt persille
  • 300 g creme fraiche
  • 1 fed hvidløg (lille)
  • salt
  • peber

Forvarm ovnen til 200 grader.

Skræl kartoflerne, og skær dem i små tern.

Bland olivenolie, oregano, rosmarin og salt sammen i en skål. Pil hvidløget, og pres det ned i olien. Vend kartoflerne med halvdelen af krydderolien, og læg dem i den ene side af en bageplade beklædt med bagepapir.

Tilsæt balsamicoeddike og sukker til den resterende mængde krydderolie.

Skyl cherrytomaterne, og skær dem i halve. Skyl peberfrugt, fjern de hvide hinder og kernerne, og skær dem i strimler. Vend grøntsagerne i krydderolien, og læg dem i den anden side af bagepladen.

Afpuds svinemørbraden for fedt og sener, og pak den ind i parmaskinken. Hvis der er lidt af krydderolien tilbage i skålen, kan du med fordel smøre svinemørbraden med det. Læg svinemørbraden ovenpå kartofler og grøntsager på bagepladen.

Sæt bagepladen i ovnen, og steg det 20 minutter. Skru op på 250 grader, og steg yderligere 10 minutter, til svinemørbraden er gennemstegt, og grøntsagerne er gyldne.

Lækker dressing til servering:

Skyl basilikum og persille, hak det fint, og rør det i creme fraichen. Pil hvidløg, og pres det ned i dressingen. Smag til med salt og peber, og servér til den lækre ovnret.

Indsendt af
d.
14.03.19.
Kategori:
Indsendt af
d.
14.03.19.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem