Havregrynsbrød

Disse nemme havregrynsbrød er hurtige at lave, da de efterhæver i en lun ovn, hvilket nedsætter hævetiden. De er dejligt luftige, og havregrynene forhindrer, at brødene bliver tørre.

Til 2 stk
  • 3 dl vand (lunt)
  • 3 dl mælk
  • 50 g gær
  • 60 g olivenolie
  • 1 spsk sukker
  • 2 tsk salt
  • 250 g havregryn
  • ca. 750 g hvedemel

Bland vand og mælk sammen i en skål. Rør gæren ud deri. Tilsæt olivenolie, sukker og salt.

Rør havregrynene i. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen, og ælt dejen godt igennem. Stil dejen til hævning i 30 minutter.

Stil ovnen på 50 grader. Del dejen i to, form den til brød, og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Pensl evt. havregrynsbrødene med lidt mælk.

Sæt brødene i ovnen til yderligere hævning i 10 minutter. Skru derefter op på 190 grader, og bag, indtil havregrynsbrødene er gyldenbrune (ca. 30-35 minutter, men det kan afhænge meget af ovnen).

Indsendt af
d.
22.12.06.
Kategori:
Annonce

Boller i stedet for brød?

Vil man gerne lave lækre boller i stedet for brød, kan jeg anbefale denne opskrift på havregrynsboller og disse havreboller.

Kan noget af hvedemelet erstattes med fuldkornsmel?

Ja, det kan man godt, men erstat ikke mere end 200 gram af hvedemelet med en grovere meltype for det bedste resultat. Groft mel har nemlig ikke den samme bageevne som hvedemel.

Indsendt af
d.
22.12.06.
Kategori: